Storstrøms Kreds
Arrangementer
Tur til Selsø Slot og Herregård og Rundtur på Orø
Bussen starter i Nakskov og når vi samler de sidste op i Rønnede, serveres der Kaffe/te og croissanter i bussen.
Den glemte herregård
Selsø Slot er en eventyrlig barokherregård fra 1576. Den blev bygget af adelsmanden Jakob Ulfeldt - en af rigets mægtigste mænd, der var medlem af Rigsrådet. Selsø lå oprindelig på en holm i en sø med å-forbindelse til Roskilde Fjord, og her lå før den nuværende bygning et mindre middelalderligt borganlæg fra ca. 1200-tallet. På gårdspladsen ses stadig den store stenbrønd derfra.
Da den sidste adelige beboer døde i 1829, solgte man alt inventaret, drejede nøglen om – og lod slottet stå gemt og glemt i 144 år, hvor det blev brugt som kornmagasin, hundekennel, tørring af vasketøj og meget andet. Det reddede mirakuløst nok slottet, der i dag er restaureret og kan besøges som herregårdsmuseum.
Guidet rundvisning på Selsø Slot af ca. 1. times varighed
Vi kører den smukke tur fra Selsø til Orø og sejler med Østre Færge fra Hammer Bakke.
Bussen kører direkte til Bistroen Den Gode Viking, hvor der venter en frokost buffet med 2 drikkevare.
Efter frokosten sætter vi os ud i bussen og modtager vores lokalguide, der vil guide os rundt på Orø. Turen foregår i bussen og tager omkring 1 time.
Orø – Isefjordens Perle
Orø er en ø på godt 14 km², der er beliggende inderst i Isefjorden. Øen er en af de 27 småøer der har sluttet sig sammen i Sammenslutningen af danske småøer. På øen, som har 987 indbyggere i 2022, ligger fire byer: Bybjerg, Brønde, Gamløse og Næsby, og der er omkring 1200 sommerhuse på øen.
Orø er den friske luft, vandet og stilheden. Men samtidig er Orø også kendetegnet ved det særdeles aktive fællesskab, hvor interesser dyrkes sammen og opretholdes af den helt unikke ildsjæle-kultur.
Den guidede tur slutter ved Den Gode Vikings Bistro.
Her står eftermiddagskaffen klar med kage.
Mætte af indtryk, kaffe og kage begiver vi os ud i bussen og kører tilbage til opsamlingsstederne.
På hjemturen serveres en sandwich i bussen.
Der kan købes øl og vand i bussen under hele turen.
Pris medlemmer: 250 kr.
Pris ledsager: 575 kr.
Tilmelding og betaling skal ske på Finansforbundets hjemmeside fra omkring 15/2-2023:
https://www. finansforbundet.dk/dk/ arrangementer-og-kurser/? PublishingChannel=Seniorer& Page=1
Vi samler op følgende steder |
Afg. |
Forv. hjemkomst |
Nakskov Station |
06.45 | 20.35 |
Lysemose, Maribo, afkørsel 48 |
07.15 | 20.05 |
Nykøbing F, Cementen |
07.50 | 19.20 |
Nr. Alslev afkørsel 43 |
08.15 | 19.00 |
Vordingborg/Stensved, afkørsel 41 |
08.40 | 18.35 |
Rønnede, afkørsel 37 ved rundkørslen |
09.00 | 18.15 |